Mit navn er Thorkil Degn Johansson.

Det er mere end et år siden, jeg har skrevet her på siden.
Er jeg mon gået i stå med tang? Hæ Hæ ... på ingen måde.
Jeg har nærmere så travlt med det, jeg ikke lige også har
gjort noget her.

På facebook har jeg den meget aktive profil:
https://www.facebook.com/thorkildegn.johansson

Jeg driver også siden på facebook:
https://www.facebook.com/NordiskTang

Nordisk Tangs side på facebook kan faktisk besøges og læses,
uden at være oprettet som bruger på det sociale medie, da jeg
har valgt at gøre siden offenligt tilgængelig.


Endelig er jeg fortsat en aktiv blogskribent på

http://tangmadfrahav.blogspot.dk/ og

http://nynordisktangmad.blogspot.dk/

Billedet er fra Food Festival i Tangkrogen september 2013,
hvor jeg havde egen bod :-)

17.10.2012: I foråret henvendte formanden for Tangnetværket
Susan Løvstad Holdt sig til medlemmerne og spurgte, om der
var nogen der ville samarbejde med formanden for Danske
Fiskehandlere, David Koch Mauritzen, ved at bemande en bod i
området HAVET på Food Festival i Tangkrogen ved Århus for at uddele
smagsprøver på spiselig tang. Jeg béd på krogen, omend jeg lige skulle
samle mod til at kunne uddele smagsprøver til helt op til 60.000
mennesker. Det blev dog kun til 27.000 og af dem var det ej
alle, der fandt frem til Nordisk Tangs bod i Fiskolariet.
Tusindvis af mennesker fik imidlertid smagt på fritteret
Langfrugtet klørtang, Lav klørtang og Savtang, tjips af
Sukkertang og Fingertang og på hvad Tangsnaps kan
gøre af godt ved smagen af en traditionel Akvavit.
Gennemgående udtrykte 98% af de smagende
stor forbløffelse over, tang i sig selv kan smage så godt :-)
Jeg har lavet en billedserie med tekster fra festivalen,
hvor der også er nogle små videoer med som links:
https://picasaweb.google.com/115411517080611537353/
TangOpMedTangITangkrogenNordensStRsteMadfestivalFoodFestival

02.09.2012: Ud over bloggen TangMadFraHav skriver jeg
på bloggen NyNordiskTangmad:
http://nynordisktangmad.blogspot.dk/
Det er fortrinsvis opskrifter på hverdagsmad der
er tang i. Over 50 indlæg er det blevet til siden
juni i år :-)

07.06.2012: Oprindeligt var det på ingen måde min plan
at skulle være handelsmand for dansk tang, indsamlet fra
den vilde natur. Det var bare noget jeg gjorde til mig selv
og familien. Jeg delte også gavmildt ud af det til mennesker,
der gerne selv ville undersøge virkningen af at bruge det på
smagen af maden, sundhedsvirkningen og sådan.
Så gik det ved konference hos Teknologisk Institut i Århus
tidligt i 2012 op for mig, man sgu end ej kan tillade sig at forære en
fødevare som tang væk, med mindre man kan sandsynliggøre
denne fødevare på ingen måde er til fare for de mennesker,
man giver den til at bruge i maden.
For dén der har fulgt mig hele vejen igennem burde det stå
klart, jeg har gjort alt man overhovedet kan gøre, for at
dokumentere tangs lødighed som fødevareemne...
Jeg har godt fat i noget, der er god hold i ;-)
Siden jeg nu skulle dokumentere lødighed måtte jeg også
etablere et firma, der formidler dansk tang
for at passe ind i formalia.
Det har jeg gjort.
Firmaet hedder http://nordisk-tang.dk
godkendt af Fødevarestyrelsen til at høste, tørre, forarbejde,
pakke og forhandle gammelkendte, vilde, danske tangarter :-)

14.04.2012: Jeg fik kuldegysninger da jeg var til Ole G. Mouritsens
Tangkonference i aug. 2010 og lyttede til den amerikanske
videnskabskvinde Jane Teas. Tænk sig at tang endda kan gøre
noget ved AIDS
. Det er jo for vildt :-)
Jane Teas har for nylig udgivet en publikation om hendes
forskningsresultater.

12.01.2012: Nu er det snart en måned siden jeg har opdateret
hjemmesiden. Er jeg i vinterhi? Næh... Jeg blogger bare lidt
i stedet:
http://tangmadfrahav.blogspot.com/
og har travlt i mit netværk
i Google+1:
https://plus.google.com/u/0/?tab=mX#stream/circles/p731507610d3db9cd

28.11.2011: Jeg er blevet bedt om at skabe et simpelt overblik over de steder,
hvor jeg har udgivet opskrifter på at bruge tang i maden.
Det er noget bøvl at finde rundt i alle mine krinkelkroge ellers :-)
Der er en omkring 200 forskellige opskrifter der dækker alle
kategorier inden for hverdagsmad, morgen, middag og aften :-)

Mit ældste sted er her:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
TangMedIMadenPaHeltEnkleMader
#
Hos Samvirkes ViSkalSpise(Tang) ;-) har jeg uploadet en del opskrifter:
http://viskalspise.dk/find/mad/%22Thorkil%20Degn%20Johansson%22
Et sted jeg har været rigtig meget aktiv er her:
http://www.idegryden.dk/
I gryden er det imidlertid heller ikke nemt at få et overblik
over min samlede produktion. Derfor har jeg samlet mine
foreløbige opslag på væggen i en digital kogebog om tang
i Ny Nordisk Hverdagsmad. Den består af to pdf-filer.
En indholdsfortegnelse og selve kogebogen.
Man kan printe den ud eller have begge filer
åbne på PC'en samtidigt ;-)


Sammen med min kone Margot Bollerup Johansson
fordyber jeg mig nu på 7. år i de muligheder, der er for hånden for 
at bygge tang med ind i dagens første måltider.
Når jeg siger sådan, i stedet for som der tidligere stod:
i alle døgnets måltider, er det fordi det er gået op for mig,
man får et gevaldigt spark i sin røv til at være kreativ,
det ingen god ide er at få, når man om aftenen
skal gi' sig til at geare ned og blive klar til en ny, god nats
regeneration. Lade batterierne op og blive fit for fight
til den nye dag. Det er jo nødvendigt løbende at lade godt og grundigt op
i ro og mag, for at blive ved med at være på toppen energimæssigt ;-)

Vi startede med at bruge de i helsekostbutikkerne tilgængelige
japanske tangarter.
Siden har vi brugt tang fra Californien, Canada, Maine, Bretagne,
Island og Irland.
Siden foråret 2010 har vi været mest glad for dansk tang,
jeg selv høster.
I lære som kok for mere end 20 år siden lærte jeg,
det er bedst at bruge de lokale råvarer.
Det gav ikke meget mening den gang.
Det gør det imidlertid i dag m.h.t. tang,
af flere gode grunde.
Een af dem er, vi begge oplever den danske tang har noget
særligt godt at tilføre os, man ikke får fra de fjerneste himmelstrøg.
Det giver et endnu bedre velvære, som om der i dansk tang
er stoffer, der er unikt designet til skandinaviske nordboere.
Jeg ved ikke lige, hvad det er.
Det eneste vi har at måle det på er graden af velvære vi oplever
efter at have indtaget et måltid. Den er stor ;-)
04.08.2011: Når man den ene gang efter den anden over år
bliver ved med at genopleve det netop ovenfor beskrevne velvære,
må man jo undre sig. Hvad er det der gør, det sker så systematisk?
Med usvigelig sikkerhed?
Er det okay at have et vedvarende højt dopamin niveau?
Senest er jeg stødt på, fravær af dopamin i kroppen
kan være årsag til sindslidelser og sågar sklerose.
Er der nogen beretninger om, der skulle kunne være
ubehagelige virkninger forbundet med rigelige,
konstante mængder af dopamin i kroppen?
Jeg kender ingen.
Det ville vel svare til, det ingen god ide er at gøre
sin krop gode gerninger, såsom at bruge den rigtigt godt,
hvor den virkelig bliver udfordret...
Den canadiske tangelsker Professor Louis Druehl
skriver i Pacific Seaweeds om tangarten søsalat
på side 51 nederst, at der er dopamin i det.
Vi får kun sjældent søsalat her i huset
og uanset om der er dopamin i alle andre tangarter også,
føler jeg mig ret overbevist om, at alene af den grund
at man har tang med i maden dagligt,
belønner kroppen løbende én med det velvære dopamin giver.
I en anden af Louis Druehls publikationer:
Exploring Kelp: The Kombu Story
citerer han et digt om tang på side 14 øverst:

Let me your Salt and Pepper be,
For I'm rich in minerals from the sea!
Iodine and Calcium,
Manganese, Zinc and Potassium,
Iron and Magnesium
And others will lead you to a life Fantasium!

Jeg har funderet over begrebet Fantasium.
Det er tilsyneladende udelukkende skabt
for at skabe versefod til Magnesium
og betyder naturligvis den tilstand af
alment organisk velvære man oplever,
havende tang med i hverdagskosten ;-)

12.10.2011: Et jævnaldrende ægtepar fra Herning havde
kontaktet mig for at forhøre sig om muligheden for at
blive introduceret til at høste vild dansk tang. Samtidigt
stiftede jeg den 01.10. bekendtskab med Michael Sandholm
i Grenå, der også var interesseret i at høste tang. Det endte
med vi var 6 mennesker fra de voksnes rækker, dvs. 50 +
nogle ungdommelige år, der havde en rigtig god eftermiddag
og tidlig aften sammen i tangs navn:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
6DanskereIDeVoksnesRKkerHStedeTangVedDjurslandsKyst
Den12Oktober2011
#

25.09.2011: Planetens mest virkningsfulde
antioxydanter produceres af tang.

At vi har brug for antioxydanter for at beskytte vores celler
imod celleforandrende indflydelser er vist almindeligt kendt.
Måske er det knapt så kendt, det er væksterne i tangriget
der producerer de mest virkningsfulde antioxydanter?
Jeg har her to artikler om det. Den ene er fremstillet af det
amerikanske AllergyResearchGroup. På baggrund af omfattende
forskning hævdes det, at antioxydanterne i tang er 10-12 gange
så kraftigt virkende, som antioxydanterne i planteriget.
Den anden artikel har jeg fået af den amerikanske forsker
Jane Teas. Det er canadiske forskere, der opremser de
forskellige antioxydanter der er i forskellige tangarter.

19.09.2011: Så er det endeligt blevet sat i værk,
at det tang fiskerne alligevel får op med deres fiskegrej
bliver behandlet og pakket, så forbrugerne kan købe
det, i stedet for at blive smidt tilbage i havet.
Det er fiskere ved Omø i Storebælt, der har taget
ideen op:
http://www.gemba.dk/gemba-seafood-consulting/
nyheder-seafood/havfrisk-tang-fra-omoe.aspx

Herligt ;-) og gerne flere initiativer af denne art :-)

14.08.2011: Det har været en mærkelig sommer.
Sidste sommer var der en juhu stemning, det er fedt
at høste sin egen tang, for man behøver ikke bekymre
sig om giftigheder ved det og det er mega sundt.
Denne sommer har den gamle garde blandt vore
legitime sundhedsvogtere været ypperligt på banen.
De har advaret os mod Butblæret sargassotang fra eget
farvand og Hijiki fra Japan pga. arsen og cadmium.
Samtidig siger de, tang som Nori og dansk blæretang
er okay, når det nu endeligt er tang man går efter.
Indlægget er sådan set intet frontalangreb på tang,
som det er blevet tolket i pressen.
Bare en reminder til at tænke sig om, når man er
tangforbrugende i husholdningen, man iøvrigt godt
anerkender.
For jeg selv har sommeren været en succes, m.h.t.
at blive helt klar over, tang i stedet for at forgifte os yderligere
med giftige tungmetaller tværtimod er et hidtil ganske uoverset
remedie, der har nok verdens bedste evner til at rense
disse giftstoffer løbende ud af vores organisme.
Det er en svimlende god nyhed for alle os, der har sørget over
og lidt ved tanken om virkningerne af de giftige tungmetaller
ophobet i os, vi har betragtet os som værende 
aldeles forsvarsløse over for.
Jeg har sammenfattet en dialog jeg har haft i www.idegryden.dk
med en kvinde ved navn Sofia Lassen.
Læser man den bliver man tryg igen ved tanken om at
putte tang i munden, man selv har høstet af det vilde
i dansk farvand. Min objektive dokumentation af evidensen
for, at polysakkariderne i tang evner at udrense os for giftige
tungmetaller er solid nok, videnskabeligt set.
Iøvrigt påviser jeg, at FAO og WHO i 2001 gav os en vejledning
om øvre grænser for acceptabelt jodindtag, der er væsenligt
mere large end tanken om, vi kun har brug for 150-200
mikrogram i døgnet, vi allerede får på andre måder
og har derfor ikke brug for mere af det,
tænkende, der er usikkerhed om man kan blive syg af det.
Man kan sådan set sige, nogen er stået godt og grundigt
af over for tangen der vokser vildt i vores farvand,
indtil det er et videnskabeligt dokumenteret mere
sikkert fødevareemne.
Vejledningen jeg henviser til fra FAO og WHO er nede lige nu
pga. enten vedligeholdelse eller overvældende trafik.
Men jeg har hele dokumentet i pdf-format.
Skriver man 206 i sidetalsvælgeren oppe i værktøjslinien
kommer man lige hen til tabel 38 om upper levels for iodine ;-)
jeg kommenterer på igen og igen i dialogen.

12.08.2011: Der er en tangelskende pige der bor i nordsjælland,
der både høster sin egen tang til hende og hendes familie
og oven i købet ernærer sig ved at være forsker i emnet
ved Danmarks Tekniske Universitet.
Det synes jeg er bedre end godt gået!
Her er et link til at se hende i fjernsynet:
http://www.tv2lorry.dk/artikel/66728?autoplay=1&video_id=55553

10.08.2011: I slutningen af juli d.å. blev jeg ringet op af
redaktør Inger Abildgaard fra Samvirke.
Hun ønskede at interviewe mig om, hvordan man nemt
samler sin egen tang til at bruge i maden.
Det er der kommet en sød artikel ud af:
http://samvirke.dk/mad/artikler/saml-tang-aftensmaden.html

31.07.2011: Tang til spædbørn.
De velgørende komponenter i tang er alle vandopløselige og
meget nemme at optage i organismen fordi de er så bittesmå.
Frisk opblødningsvand fra Wakame egner sig udemærket til
at blive hældt på en sutteflaske og serveret for spædbørn :-)

30.07.2011: Vores tarmflora indeholder milliarder af bakterier.
Nogle af dem er meget gavnlige for os, andre er skadevoldende.
Det bedste er, når de er de godgørende, der har overtaget.
Det er en sidegevinst ved at have tang med i maden.
Jeg har her en meget interessant artikel om det, udgivet af
irske forskere.

13.07.2011: Tang kan udrense kroppen for giftige tungmetaller.
Lige nu er Fødevarestyrelsen igen ude for at advare om cadmium og
uorganisk arsen i Butblæret sargassotang vi har i dansk farvand og
Hijiki fra Japan. Det er lidt uheldigt, det fremstår som om tang kan belaste
os yderligere med disse svært nedbrydelige miljøgifte, vi i forvejen døjer med
at have deponeret i os. Ingen af os er vel i tvivl om, det nærmest er umuligt
at undgå at optage giftige tungmetaller og pesticider fra miljøet gennem
fødekæderne, luften vi indånder, etc.
Den gode nyhed er, der faktisk er stoffer i tang, der evner at omdanne de
skadelige stoffer i os til noget, vi kan udskille via leveren og nyrerne, 
ekskrementer og urin. Det er noget af en påstand at komme med.
Seniorforskerne fra Fødevarestyrelsen udtaler vi ikke ved ret meget om
emnet. Nej. Men det er der andre forskere ude i verden, der gør. Ved hjælp
af Kræftforsker Jane Teas, Columbia, er jeg kommet i besiddelse af tre
dokumenter, der alle påviser solid videnskabelig evidens for påstanden,
jeg her fremsætter. Godt nok er rotter og mus ikke mennesker, men jeg
har selv fundet frem til et fjerde dokument, hvor der omtales 5 case
reports, hvor alvorligt syge mennesker har god gavn af at få udrenset
de giftige tungmetaller ved hjælp af et patenteret produkt, udviklet af
amerikaneren Dr. Isaac Elliaz, MD, L.Ac. Produktet indeholder alginat,
en af tangs polysaccarider. De tre øvrige dokumenter stammer alle fra
japanske forskere. Det ene påviser at Nori tang indeholder stoffer, der
hjælper forsøgsrotter til at udskille det giftige dioxin, de er blevet
tvangsfodret med. Det andet dokument påviser, at forsøgsmus hjælpes
til at udskille dioxin, de er tvangsfodret med ved hjælp af alginat og 15
andre hjælpestoffer, pektin f.eks. Det trejde japanske dokument påviser,
tang accellerer udskillelsen af dioxin, der er optaget af forsøgsrotter.
I sidstnævnte eksperiment er der brugt Wakame, Kombu og pudsigt nok
Hijiki. At der er brugt Hijiki synes at tale for, at selv om en tangvækst i
forvejen indeholder rigeligt meget uorganisk arsen, så frigives dette ikke
i kroppen. Tværtimod fortsætter polysaccaridet inde i kroppen med at
binde f.eks. arsen til sig, så det kan udskilles via vores renseorganer.
Tangs polysaccarider er fibre vi nok kan optage, men i almindelighed
ikke fordøje. Isaac Elliaz's dokument er særligt interessant, da det
argumenterer for, det er samtlige giftige tungmetaller, kroppen intet
godt kan bruge til, der kan udskilles ved hjælp af polysaccarider i
tang.

04.07.2011: Tillykke Lars Birger Nielsen, fisker, fiskehandler
og tangdyrker ved Omø, Bisserup. Din tilkommende succes
med at dyrke tang på liner og iøvrigt sælge
det fra din fiskehandel er bare så superflot :-)
http://www.tv2east.dk/video/2011-07-01/tang-succes

26.06.2011: Jeg har tidligere udtalt, det nærmest er umuligt at rave sig
en blodprop til, når man dagligt har tang med i maden. Se evt.:
http://www.idegryden.dk/ide/indholdsstoffer-i-tang-med-saerlige-sundheds-og-livsstyrkende-virkninger
På den baggrund var det en endnu større udfordring den 21. juni at
blive indlagt på Akut Hjerteafdeling med symptomer på en blodprop
i hjertet. I løbet af 27 timer blev jeg undersøgt efter alle kunstens regler.
Til sidst blev hjertet kigget efter med en ultralydsscanner af en overlæge.
Han kunne vise mig et sundt, velarbejdende hjerte, der ingen tegn har på
at skulle have døjet med en blodprop. Det var naturligvis en lettelse.
Hvordan jeg kunne bære mig ad med at have symptomerne uden faktisk
at have lidelsen, skal jeg ikke kunne sige. Men et eller andet tyder på,
der er solid evidens for, tang med i hverdagskosten også styrker
kredsløbet. Det er næsten for fantastisk at immunforsvaret skulle have
klaret sagen for egen hånd. Måske det er tilfældet? Svært at sige noget
nærmere eksakt om.
Hvad jeg imidlertid kan sige noget meget mere eksakt om er tangs
muligheder for at Hippo campus kan undlade at skrumpe sammen
som rosiner pga. et vedvarende højt indhold i kroppen af stresshormonet
cortisol. Jeg har selv en uhelbredelig stresssygdom kaldet
Posttraumatisk stresssyndrom, opnået efter en af
Arbejdsskadestyrelsen anerkendt psykisk arbejdsskade.
Lidelsen er kronisk og indebærer, at have meget mere cortisol i kroppen
end Hippo campus kan tåle. Der findes ingen medicin, der virker imod
at Hippo campus over tid skrumper sammen som rosiner gør, når de
tørrer i sollyset. Det er temmeligt fatalt, idet det er denne, lille, smukke
hjernedel der sørger for at luge ud i vores hukommelse, mens vi sover om
natten. Hvad skal arkiveres og hvad skal i skraldespanden. Hippo campus
minder om en fugl med vinger, som man ser den. Velfungerende bringer
den os gennem tid og rum med et intakt hukommelse om dette og hint,
vi løbende gør gavn af at huske. Fuglen lader os også danne nye neurale
netværk, nye færdigheder, ny viden og er som sådan fuldkommen
uundværlig for det gode liv.
Allerede som praktiserende socialrådgiver for 25 år siden, var en af de
mere almindelige førtidspensionssager, ansøgning om fuld førtidspension
pga. af en til det ubetydelige nedsat erhvervsevne pga. af en af cortisol
kronisk ødelagt Hippo campus. Disse sager gik glat igennem som regel.
Jeg kan nu på 5. år modvirke den skadevoldende indflydelse cortisol gør
på mig ved hver eneste dag at have de mest sublime hjernenæringsstoffer
der findes med i maden. Kilden er naturligvis alt det tang jeg får. 
Det er givet ikke kun en enkelt komponent i tangen, man eventuelt kunne
udvinde eller genskabe syntetisk, der giver den for Hippo campus så
velgørende indflydelse. Helbredsmæssigt gode virkninger af at have tang
med i maden er utvivlsomt synergieffekter af alle de i tang værende
delkomponenter. Altså er det tangen i sig selv der gør den medicinske
effekt, det er løbende at reparere Hippo campus for skaderne, cortisol
forvolder på det.
Tihi. Jeg vil ligefrem vove den påstand, Hippo campus bliver endnu bedre
fungerende med tangen med i hverdagsmaden. Det er svært at sige noget
eksakt om det, men poetisk sagt oplever jeg at få en hjælp fra min fugl,
det er en velsignelse at opleve. Tænk at gå i seng med en aller anden uløst
problemstilling i hovedet og så stå op og bare vide hvordan den ting skal
bedst muligt håndteres og det er lige til at gå hen og gøre det.

Ser vi på hvor mange stressramte der har fået deres Hippo campus
ødelagt af cortisol, er det til at få øje på alle disse invaliderede mennesker
sikkert i mange tilfælde kunne komme til at leve det gode liv igen.
Selv fra en visnet tilstand kan Hippo campus vækkes til live igen,
sålænge hjertet endnu banker. Da er det så bare med at komme igang
med at have tangen med ind i maden dagligt, som jeg er så aktiv for at
demonstrere, det er meget nemt at gøre.
 

22.05.2011: Jeg udgiver hermed en digital kogebog i pdf-format.
Det er et sammenkog af hvad jeg har uploadet til www.idegryden.dk
af både tips til at bruge tang i maden, opskrifter på at gøre det og
fiduser til at bruge tang som gødning til ens egen, økologiske grønsagsavl.

Kogebogen er bygget op over 2 pdf-filer.
Den ene er en indholdsfortegnelse.
Når man har den åben, kan man bruge den som fortegnelse
til at slå op i selve kogebogen.
Navnet på bogen er Ny Nordisk Hverdagsmad med Tang.

15.05.2011: 12. april inviterede jeg til at høste tang sammen med mig
ud for Vesborg Fyr på Samsø. Vi endte med at være 12 deltagere.
Tanghøsten er dokumenteret her:
https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/
TanghStPaSamsVedVesborgFyrDen15Maj2011
#

05.05.2011: Margot og jeg har været på tur til Fornæs, Djurslands
yderste, østlige spids ud i Kattegat. Det gav en helt unik god tanghøst.
Bl.a. blev det klart, at vi har en variant af bredbladet søl i Kattegat,
der er af en ypperlig spisekvalitet.
Tanghøsten er dokumenteret her:
https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/
HvorErDetGodtAtFindeDeVildeUrterLigeNuTang
#

12.04.2011: Jeg inviterer hermed til at rive søndag den 15. maj 2011 ud af
kalenderen og tage med til Samsø, alene med det formål at høste de

almindeligste, spiselige tangarter vi har vildt i dansk farvand.

25.01.2011: Der er sukkerstoffer i tang, der har ganske særlige, sundhedsfremmende
egenskaber. Jeg har skrevet en artikel om det.
Den kan læses her som pdf-fil man i ro og mag kan studere.

28.10.2010: Ole G. Mouritsen giver i TV2/Fyn
instruktion i at bruge også dansk tang i maden. Udsendelsen
kan ses her:
http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2010/10/28?video_id=35421

07.10.2010: Jeg har udgivet en vejledning i
hvordan vesterlændinge som os bærer os ad
med at have tang med i maden,
uden at risikere et for stort og muligvis skadeligt
optag af Jod.
Publikationen kan læses her:
Tang med i maden uden for meget jod.

Flere års eksperimenteren
med tang
som daglig ingrediens i maden
har overbevist mig om,
det indebærer så bemærkelsesværdige,
sundhedsmæssige resultater
for helbred og velvære,
jeg føler mig tilskyndet
til at dele viden om det.

Vi ved nu eksakt,
bl.a. takket være Professor Ole G. Mouritsen,
leder af MEMPHYS, Syddansk Universitet, Odense,
der er indholdsstoffer i tang den menneskelige organisme
lider under at undvære, især på sigt.

Man mærker måske knapt så meget til det som ung.
Men i 40'erne og især i 50'erne,
begynder alvorligere lidelser at manifestere sig mærkbart,
blot fordi ens organisme er udsultet for tangs næringsstoffer.
Ole har glimrende dokumenteret det i forhold til hjernen
og dens indhold af fedtstoffer.
Disse fedtstoffers fordeling bør være,
som de fra naturens hånd er i tangen,
1:1 mellem omega 3 og omega 6.
I stedet er forholdet
for de fleste menneskers vedkommede 1:9,
i værste fald op til 1:19.

Det er betydningsfuldt, da hjernen er vores
mest fedtstofholdige organ.
Så meget som 70% af den består af
fedtstoffer.

Sundhedsmæssigt lider vi lige nu betragteligt,
fordi det er mere end 1.000 år siden vi holdt op
med at have tang med i maden.
Hvorfor vi holdt op med det dengang
er underordnet de skader, det har givet
og at tang stadigvæk er den bedste måde
at komme igang, med igen at gøre noget ved det,
der
virker.

Man behøver ikke at vente til man er i 40'erne,
med at gå igang med at bruge tang i maden.
Alle kan gøre gavn af det.
Det har længe været kendt, vi kun anvender
omkring 10% af hjernens potentiale.
Med tang med i kosten allerede som barn og ung
har hjernen afgørende bedre mulighed for
at udvikle sig mere fuldkomment.

Vi har kultur for i dag at være meget ambitiøse
m.h.t.  hvad vi gerne vil kunne overkomme
af dette og hint. Vi når sjældent det hele
lige godt og bliver af den grund stressede.
Med tang integreret i den daglige kost
har man mulighed for at få mere gjort
på en mere effektiv måde
med en større udholdenhed.

Entusiastiske sportsfolk kan med fordel
bruge tangtilskud til kosten i stedet for doping.
Det forøger ens præstationsevne betragteligt
og er fri for de kedelige bivirkninger
doping har.

Professor Ole G. Mouritsen har
med ynde og kløgt dokumenteret,
det er en ganske dårlig ide, 
bare at lade tangen ligge 
ude på strandene.



Her står han med en "kvist"
tørret Bull Kelp som pegepind
og forkynder for alverden,
med autoritet i stemmen,
sin lidenskab for tang,
som det i sig selv mest komplette fødemiddel,
der findes på planeten.

Det finder sted på dagen for receptionen for hans udgivelse af
TANG Grøntsager fra Havet, 
fredag den 3. april 2009
foran Restaurant Mielcke & Hurtigkarl,
Frederiksberg Runddel 1,
2000 Frederiksberg.

Han opregner alle de goder det giver at have tang med i maden, og proklamerer sådan set en tidsalder, hvor tang igen er i højsædet som fødemiddel, som det kontinuerligt har fundet sted hos vore frændekulturer ude i verden, der lever integreret med tang med i maden, dagligt.

Ole er  en af vore mest noble, danske videnskabsmænd. Leder af sit eget institut på Syddansk Universitet i Odense, hvor der forskes tværfagligt på temaet tang og hvad godt det gør for cellerne i menneskekroppen. Når jeg siger nobel er det begrundet i, Ole bl.a. er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, forsamlingen af de på alle felter mest kyndige forskere, vi har i dette land.

Ole er en mand, der ingen skjul lægger på, han er tangelsker. Man kan med lidenskab for tang stå og tygge Søl i hans selskab råt, med gensidig stor fornøjelse, hvilket naturligvis også gør sig gældende for andre, gode tangarter, der egner sig til direkte konsum.

Der er her en lille reportage fra receptionen på Oles Tangbog:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
ReceptionPaProfessorOleGMouritsensVRkTangGrNtsagerFraHavet
#

Iøvrigt har Tangbogen sit eget site, hvor der kan findes rigtigt
mange gode artikler og links om tang:
http://www.tangbog.dk/

KLIK HER for at se publikationen A-Z Seaweed Nutrion Facts - Know what's
in seaweed and how your body responds to it. Den er udgivet på
http://www.oceanvegetables.com forfattet af Mica C. Kerkdijk og
Rissa C. Gimenez. Værket er interessant fordi det giver et godt indblik i
de goder, vi har mulighed for at hente i de enkelte komponenter i tang.


O'Well Ocean Wellness, drevet af OceanBasis i Kiel, er interessant at studere, når det drejer sig om tangolie og -cremer til forøget velvære. Produkterne har ligefrem en videnskabeligt dokumenteret god, virkende lindring på kroniske lidelser som asmatisk eksem, børneeksem og psoriasis.
Nu er det dog ikke skruet sådan sammen, man er nød til at være alvorligt lidende i huden, for at nyde gavn af laminariaolien.
Det er ren forkælelse til én selv og ens kære at smøre det ind i huden.
Det kan ligefrem virke erotisk stimulerende,
anvendt som et afrodisiakum.

For nærmere omtale af olien se: ALGENÔL med citrusduft

KLIK HER for at se og læse en PDF-fil, hvor nævnte videnskabelige dokumentation omtales.

Jeg har lavet en publikation i PicasaWeb, hvor OceanBasis's produktion af tangolie og -cremer er dokumenteret. Den kan læses ved at klikke på følgende
link

http://picasaweb.google.dk/thorkil.johansson/HavbiologDrInezLinkeOWellOceanWellness#

Homo sapiens kunne evolutionært over tid udvikle sig fra sin ursuppe, fordi forfædrene af kløgt og visdom havde tang med som en lille ingrediens i alle dagens måltider, hver dag.

Ole dokumenterer, tangindholdet i maden gav forfædrene mulighed for at ½ af fedtet i hjernen bestod af docosahexaensyre og eicosapentaensyre, to omega 3 fedtstoffer, det udelukkende er algevæksterne, der er i stand til at producere her på planeten. 

Man har troet omega 3 først og fremmest kom fra fiskeolie. Men selv fisk og skaldyr kan, ligeledes ifgl. Ole, heller ikke selv producere de nævnte, bedste omega 3 olier i deres organismer, men må ha' det tilført fra mikroalger og makroalger (tang). Så kan man jo lige så godt gå til kilden og få det, i stedet for at skulle få det gennem fiskeolie. Uden af den grund at ville forklejne at spise fisk også.

Populationsmæssigt set er vores hjerne i dag lidende under, vi år efter år får alt, alt for lidt af de vigtigste omega 3 fedtsyrer. Det nye er, at selv ganske unge mennesker i hobetal udvikler ekstreme, psykiske lidelsestilstande, hvor de er tabt for omgivelserne ud i deres eget, psykiske traume.  

Hjernen er imidlertid ikke det eneste organ der forfalder før den genetisk bestemte, biologiske mulighed tilsiger det, når man år efter år udsultes for de livsvigtige næringsstoffer i tang.

Der er belæg for at hævde, det gælder samtlige af kroppens organer iøvrigt. Hele Homo sapiens er et resultat af, det engang var lige så almindeligt at have tang med i maden som det idag er i Japan, asien iøvrigt, blandt indianersamfundene i Nordamerika, et cetera.

Uden fortsat tangindtag degenerer vores samtlige organfunktioner, hvilket manifesterer sig som hele det felt af mærkværdige lidelser, der i hobetal er dukket op de senere årtier.

Jeg har oversat publikationen KELP The Health Giver af Ph.D.,N.D. Erik F.W. Powell. Her redegøres der fyldestgørende for de gavnlige virkninger tang har på de almene folkelidelser, - samtidig er det så også en udspecificering af, hvad skade det gør på et givet organ i kroppen, at undvære fortsat løbende tilførsler af næringsstofferne i tang. 
Man kan læse min oversættelse af Powell's publikation ved at klikke på følgende link:

Min oversættelse af Powells publikation, jeg har kaldt tang helse bringer 

Det er personligt lykkedes mig at vende en nedadgående spiral af degeneration til en opadgående spiral af regeneration og generering af, hvad kroppen har fornødent af dette og hint, ved at tage lidt tang med i samtlige af dagens tre måltider.

Det har været grænseoverskridende forundringsfuldt at bevidne dén almene foryngelseskur, jeg oplever i en krop, der ellers var godt igang med at forfalde til organisk elendighed i en bredere forstand. Livet i kroppen varer ikke evigt. Men det er da lidt mere rart at opleve organisk velvære og vitalitet på vej ind i alderdommen, end det er at være bedrøvet over at være vidne til, kroppen tiltagende svigter én.

Alt sammen bare pga. ganske lidt tang med i hvert af dagens måltider.

Sitet er bygget op over en samling PDF-filer, jeg har forfattet.

"Hvorfor spise tang" er beskrivelsen af, hvordan jeg selv kom igang med at bruge tang i maden og hvad jeg oplevede/oplever ved det.

Jeg kommer med et bud på "Hvordan påvirker det vores krop og psyke at spise tang nu og her og på sigt, i dette liv".

"Hvordan påvirker det miljøet når vi spiser tang".

"Næringsstofferne i tang".

"De tangarter jeg bruger og hvordan og hvorledes".


Jeg driver et stort Web Galleri om tang i forskellige afskygninger:
http://picasaweb.google.dk/thorkil.johansson

Tak til min kone Margot for velvillig deltagelse som kok i køkkenet og udvikler af nye måder at bruge tangen i maden.
Tak til Ole G. Mouritsen for på hans site
at linke til mit webgalleri i fanebladet opskrifter og for i det hele taget at have givet så flot et løft i den kollektive bevidsthed om, der ernæringsmæssigt er så meget godt at hente i tang.
Tak til tanghøsterne John & Barbara Stephens~Lewallen, Mendocino Sea Vegetable Company for inspiration til selv at komme igang med at høste og for dér at kunne købe gourmet tang fra Californien. 
Tak til webdesigner Jonny Lund-Hansen for udarbejdelsen af banneret Tang Mad Fra Hav.
Tak til væksterne i tangrigerne for at levere så ypperlig en ernæring til os.
Tak til Bedstemor Hav for, vi i kraft af hende kan leve det gode liv her på planeten.


Links: 

Sylvia Irene er i tvivl om vi som befolkning har været tilstede i landet her
så langt som mere end 10.000 år tilbage.
Derfor har jeg uploadet denne tale, skrevet af min Far, der er manden
her i landet, der har æren for at ha' dokumenteret mig.
Far er i mangt og meget mit forbillede i hvis fodspor jeg på min egen
facon træder videre :-)

Janes artikel om jod i tang

Fucoidans struktur og bioaktivitet

Artiklen Tang & Tare - Havets Grønnsaker

Tang til en svækket tyktarm

Janet Frida Johannesens pdf-fil om Nordisk Tang

KELP The Health Giver

http://tang-thorkil.dk/Tang%20er%20naturens%20eneste%20kilde%20til%20tilstr%C3%A6kkeligt%20jod.pdf